Ingredienser
Rabarbergrød:
500 gram rabarber
1 dl vand
10 gram sukker
Vaniljestang
Tærte:
150 gram smør
190 gram flormelis
2 æg
1/2 teskefuld vaniljesukker
1/2 teskefuld bagepulver
125 gram mel
evt revet skal fra citron
Fremgangsmåde
Rabarbergrød:
Skær rabarberen i små stykker af cirka 1-2 cm tykkelse. Flæk vaniljestang og skrab kornene ud. Kom rabarber, vaniljestang, vaniljekorn, sukker og vand i en gryde og kog ved middelvarme i cirka 20 minutter (lidt kortere, hvis du ønsker mere bid i rabarberen, men jeg er mere til en blød grød). Lad det køle af.
Tærte:
Tænd for ovnen på 150 grader. Lad smør blive blødt og pisk det med halvdelen af flormelissen. Tilsæt vaniljesukker og reven citronskal. Del æg i hvider og blommer, pisk blommerne med resten af sukkeret og bland i smør-blandingen. Bland mel og bagepulver sammen i en skål. Pisk æggehviderne stive og vend skiftevis melblanding og æggehvider i smørblandingen og bland godt.
Fyld dejen i en smurt springform eller tærteform (25-30 cm i diameter) og fordel. Læg afkølet rabarbergrød ovenpå, men undlad rundt i kanten af kagen. Fordel grøden ligeligt og skrab lidt huller i grøden, så dejen kommer til syne rundt omkring. Bag i 45 minutter.
Server med creme fraiche eller flødeskum