ca. 12 stk.
Ingredienser
3 æg
200 g rørsukker
Kornene af ½ stang vanilje eller 1 tsk. vaniljesukker
120 g smeltet smør
½ dl mælk
200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
75 g kokosmel
300 g rabarber skåret i ½ cm skiver
Lidt hvedemel
125 g flødeost naturel
100 g flormelis
Ca. 1½ spsk. citronsaft
Jordbær til pynt
Fremgangsmåde
Pisk æg, rørsukker og vaniljekorn sammen med en elpisker, til det bliver luftigt. Rør smeltet smør og mælk i æggemassen.
Bland hvedemel og bagepulver sammen i en skål. Sigt melblandingen i og vend kokosmel i dejen. Vend rabarberstykkerne i lidt hvedemel og vend dem i dejen (det gør, at de ikke synker til bunds i dejen, men fordeler sig fint).
Sæt muffin-papirforme i en muffinform-ramme af metal. Fyld dejen i.
Bag muffins ca. 20 – 25 minutter ved 185 grader og afkøl kagerne.
Rør flødeost sammen med flormelis og lidt citronsaft. Kom det i en sprøjtepose med stjernetyl og pynt kagerne med creme og et jordbær på toppen.