Jordbærkage

1 stk. kage 6-10 personer

Ingredienser

Mørdej
100 g koldt smør
50 g flormelis
100 – 150 g hvedemel
1 æg
75 g mørk chokolade til pensling

Mazarinmasse
175 g marcipan
150 g sukker
100 g smør
2 æg
50 g hvedemel

Vaniljecreme
1 æg
15 g maizena
Korn af ½ stang vanilje
2½ dl sødmælk
40 g rørsukker
2½ dl piskefløde


Fremgangsmåde
Mørdej: Skær smør i tern og smuldr dem med flormelis og mel. Saml dejen med sammenpisket æg. Lad hvile på køl i 30 minutter.

Mazarinmasse: Bland marcipan og sukker. Rør smør i lidt ad gangen. Rør æggene i 1 ad gangen. Sigt melet i og rør massen sammen.

Rul mørdejen tyndt ud på et meldrysset bord. Læg dejen i en smurt tærteform. Fordel mazarinmassen oven på mørdejen.

Bag tærten i en 200 grader varm ovn i 20 – 25 minutter, til massen er fast. Afkøl helt.

Smelt chokoladen over vandbad og pensl kagen med chokoladen.

Vaniljecreme: Pisk æg og maizena sammen i en gryde. Tilsæt vaniljekorn, mælk og sukker, bring i kog og kog i ½ – 1 minut under omrøring. Tag cremen af varmen, når den har fået en fast konsistens og afkøl. Pisk fløden til skum og vend det i den kolde vaniljecreme.

Fordel vaniljecremen på kagen og top med halve jordbær.