Kammerkoteletter

4 personer

 

4 tykke koteletter

Salt og peber

Sennep

Ketchup

Engelsk sauce

Syltetøj, fx ribsgele

Karry

Paprika

¼ - ½ l piskefløde

 

Fremgangsmåde

Koteletterne krydres med salt og peber og brunes på begge sider.

Smør sennep på den ene side af koteletterne, dernæst ketchup på den anden side, vend, dryp med engelsk sauce, vend, smør syltetøj på, vend, drys med karry, vend, og til sidst paprika. Steg koteletterne lidt mellem hver påsmøring.

Når koteletterne er stegt færdige, hældes piskefløde i panden, og saucen koges op.

 

Server med løse ris.