Franske flütes
3 stk
15 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk. olie
2 tsk. salt
Ca. 500 g mel
Fremgangsmåde
Gæren udrøres i vandet. Olie, salt og mel tilsættes, og dejen æltes meget grundigt.
Stilles til hævning et lunt sted ca. 20 min.
Dejen slås ned og formes til tre kugler, der hviler på bordet ca. 5 min.
Formes til flutes, der lægges på plade med et fugtigt viskestykke over.
Hæver på pladen 1½ - 2 timer, afhængigt af, hvor varmt flutene står.
Ridses og pensles med vand eller æg.
Bages 15 – 20 min. ved 225 grader.